Hjortejagt 2018!! Tak til Ulrik og Felex!! Vi ses næste år!!

image1

Vi er tre sjællandske jægere der lige er hjemkommet fra en fantastisk jagt- og oplevelsestur i det skønne Polske område Drawsko Pomorskie ul. Jeziorna 29

Vi har i flere år snakket om en jagtrejse hvor vi ville prøve kræfter med Kronhjortejagt i brunsttiden. Efter nøje overvejelse blev valget taget og vi planlagde turen med det Polske jagtbureau ARTEMIS v/ Aleksandra Witkowska-Łaga

Lad os slå helt fast fra start til slut har der været en professionel håndtering og alt er efterlevet som aftalt hjemmefra ved bestilling af selve jagtrejsen. Vi kan kun varmt anbefale ARTEMIS jagtbureau, hvor der lyttes og arbejdes hårdt for at de ønsker man har, bliver opfyldt.

Selve jagtturen blev en kæmpe oplevelse, hvor vi fik det vi ønskede. Morgenpürch hvor hjorten står og brøler, så ens hård rejser sig, mens mørket stadig er den faktor der gør at hørelsen overtager sanserne fra synet. Højskov, tæt underskov og eng-lysninger er de søgeområder man går i gennem for at få et glimt af skudbar kronhjort. Årvågne kronhinder der passer på deres kalve mens hjorten er optaget af andre konkurrende pladshjorte, fugle alarmer, kviste i skovbunden- er bare nogle af de barriere der er for at kunne komme tæt nok på, lige præcis den flotte Kronhjort man ville overliste og nedlægge med et perfekt dræbende skud.

Hvis alle barriere skal mindskes til det absolutte minimum, så kræver det en dygtig lokalkendt jæger, der kan guide én igennem den skønne natur i det Polske jagtrevir. Dette oplevede vi alle tre jægere, og der er kun stor ros til de tre lokale jægere, der gjorde deres bedste. Helt professionelt jagtetik og moral, blev efterfulgt med tysk sprogkendskab, så vi nemt kunne kommunikere og gøre os forståelige.

Om man skyder lige den kronhjort som man går med i sit hoved, er ikke noget der kan garanteres. Vi fik to fine kronhjorte. Ulig 12ender på 6.63 kg og ulig 14ender på 7.22 kg. To fortællinger der sikkert ville blive fortalt mange gange de næste par år. Fælles for de to jagtfortællinger er, oplevelsen af den intense brunstjagt, hvor brøl, nærhed, frygt, iver, nerver, adrenalin går op i en højere enhed.

Vi blev indkvarteret på et flot og gæstfrit sted ved navn, Dworek Szczere Pole Wierzchówko 7, 78-530 Wierzchówko. Her blev der serveret det fineste mad, og blev varmet op i sauna m.m. hvis vi ønskede det. Et rigtigt hyggeligt sted, der kun kan anbefales, hvis turen går til dette jagtområde.

Tak og kæmpe ros til ARTEMIS jagtbureau.

Rasmus, Ulrik & Felex.